Logistik er nøglen
Logistik er transportsektorens nøgle til effektivitet og rentabilitet. Ved at udnytte transportflåden effektivt optimerer en transportvirksomhed sin forretning. Men i det globale transportrum er det også af afgørende betydning at kunne spore godset døgnet rundt. Kunderne har en forventning om, at deres transporter overvåges fra start til slut, og at enhver mulig forsinkelse på en levering straks konstateres og rapporteres videre. Det gør sporing til et forretningskritisk parameter, og det gør gode og stabile it-løsninger til en vital del af virksomhedens drift.
Rambøll Informatik udvikler logistiksystemer, der har to nøglekvaliteter: Stabilitet og tilgængelighed. Det er de to krav, som vores kunder i transportsektoren lægger størst vægt på. Derudover trækker vi på årelang erfaring med at udvikle systemer til netop transportvirksomheder samt vores anerkendte kompetencer inden for unikke, kundetilpassede løsninger. Standardsystemer har begrænsninger, og hvor disse ikke er forenelige med virksomhedens behov, har Rambøll kompetencerne til at udvikle en skræddersyet løsning.
Derfor får Rambøll Informatik ofte ansvar for at løse udfordringer ud over det sædvanlige. Vi har blandt andet udviklet logistiksystemer til et af verdens største container-rederier og gennem mange år forestået drift og vedligehold af systemerne. Det har givet os en stor viden om at håndtere løsninger i meget stor skala. I 2008 udviklede Rambøll Informatik en specialløsning til Staten på transportområdet, nemlig den første, fuldt digitale løsning til udstedelse af chaufførbeviser.
Vores produktion og driftenhed er certificerede til mission-critical systemer, og vores konsulenter har dyb indsigt i transportsektorens særlige udfordringer. Derfor kan vi bistå med logistikløsninger, der skaber effektivitet og rentabilitet.
Rambøll Gruppens øvrige selskaber har også mange opgaver inden for transportsektoren. Læs mere her. Link til Ramboll.com.