Den 1. december lancerer Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI) en ny rammeaftale på it-området, rammeaftale 02.23 ’It-drift Forvaltning’, som fokuserer på forvaltningsdelen af den samlede it-drift.
Rammeaftalen er opdelt i ni forskellige ydelsesområder, som de offentlige institutioner kan købe services inden for. De er inddelt i to grupper, kerneydelser og supplerende ydelser.
Kerneydelser
- Applikationsdrift
- Etablering og drift af infrastruktur
- Vedligehold af infrastruktur
- Service Desk
Supplerende ydelser
- Help Desk
- Varetagelse af kundens koordineringsroller
- Kvalitetsstyring
- It-asset styring
- It-arkitektur og -rådgivning
Erfaren leverandør
Rambøll Informatik er en erfaren leverandør til offentlige og halvoffentlige institutioner, og har mange års erfaring i at levere forvaltningsydelser inden for it-drift. Se referenceprojekter nederst på siden.
Kvalitet
Ønskes nye applikationer og services kræver det specialiserede kompetencer. Ved at bruge Rambøll Informatik får de offentlige institutioner hurtig og let adgang til kompetente specialister, da alle leverandører blandt andet er udvalgt på kvalitets- og leveringssikkerhed samt sortiment.
Samhandel
Rammeaftalen sikrer, at offentlige og halvoffentlige institutioner lettere kan komme i gang med nye it-projekter. Blandt andet fordi udbudspligten bortfalder, når de handler med godkendte leverandører. Det sparer tid og penge for både leverandør og opgavestiller.
Samarbejdet med Rambøll Informatik kan valgfrit baseres på, forbrugsafregning, forbrugsafregning med maksimalpris eller fast pris.