|
IndrapporteringssystemDanmarkRambøll Informatik har leveret systemet FREJA, som er et samlet indrapporteringssystem På baggrund af de modtagne data foretager Dong Energy en verifikation og godkendelse af de indkomne værdier med henblik på afregning med eldistributørselskaber, miljøinformation til respektive miljømyndigheder og afgifter til staten. Efter godkendelsesproceduren i FREJA publiceres data til relevante afdelinger internt i organisationen via databasen, samt eksternt til f.eks. offentlige myndigheder. Desuden videregives udvalgte data til økonomisystemet (SAP-ISU). Med FREJA-systemet har Dong Energy fået automatiseret arbejdsgangen i forbindelse med dataindsamlingen, valideringen og godkendelsen af værdier. Arbejdsgangen har hidtil været baseret på at modtage papirbesvarede rapporter og faxer. Informationerne er herefter blevet indtastet manuelt i Excel og derefter verificeret henholdsvis godkendt af kyndigt personale. FREJA-systemet har muliggjort en harmonisering af de modtagne oplysninger. De enkelte værker eller leverandører kan have forskellige navne for de samme værdier, hvilket bliver ensrettet med en entydig navngivning i FREJA. Systemet er baseret på velkendte teknologier og data præsenteres for brugerne i Excel eller som webrapporter på Dong Energys intranet. Brugerne af systemet er erfarne Excel-brugere, der har mulighed for at arbejde videre med data. De har også mulighed for selv at tilføje andre funktioner og præsentationer end de leverede standardopsætninger. FREJA er i dag også taget i brug af det svenske energiselskab Vattenfall. |
CVR-nr. 41503912
informatik@ramboll-informatik.com
+45 5161 1000
Sitemap
Kontakt