forsideYdelserSektorerProjekterJobAktueltKontaktOm osWorldwide
    print sidesend til en ven
6. november 2008

Rambøll skal være med til at sætte nye standarder for e-læring

Som led i den Nationale Strategi for e-læring har IT- og Telestyrelsen kvalificeret en række leverandører af innovative e-læringsløsninger under en rammekontrakt. Rambøll Informatik er blandt de kvalificerede leverandører.

De næste to år skal IT- og Telestyrelsen (ITST) gennemføre 7-9 projekter, der via e-læring udvikler it-færdigheder samt læse- og skrivefærdigheder hos brugere. Projekterne indkøbes under den netop indgåede rammekontrakt, hvor Rambøll Informatik er kvalificeret som én ud af fem leverandører. Fokus for projekterne retter sig primært mod tre grupper: Borgere, medarbejdere på det private arbejdsmarked og ansatte i det offentlige.

”Det er blandt andet firmaets modenhed og evne til at styre innovative projekter, der har været i fokus ved kvalificeringen af leverandører”, siger Kim Tonboe Jacobsen, Senior Consultant hos Rambøll Informatik”.

Nye standarder for e-læring
Rammekontrakten er et led i implementeringen af den Nationale strategi for e-læring, hvor en række innovative e-læringsløsninger skal bidrage til nye standarder for e-læring i Danmark. Projekterne indkøbes som miniudbud under rammekontrakten og dermed reduceres både tidsforbrug og administrative omkostninger for både ITST og leverandør.

”Arbejde med og indførelse af nye digitale løsninger kræver en aktiv læringsindsats for at få succes”, siger Kim Tonboe Jacobsen, ”'og her er e-læring et effektivt middel til at styrke brugernes it-mæssige færdigheder og faglige viden".

Rambøll Informatik har længe arbejdet med e-læring og brugervenlighed i forbindelse med it-projekter, og vi glæder os til at bidrage med nye tanker og fremsynede løsninger.

 

 

Mere information

 
Den Nationale Strategi for e-læring.
Læs mere om den Nationale Strategi for e-læring.
 

For yderligere information kontakt 

 
Kim Tonboe Jacobsen
Senior Consultant, Custom Development
T+45 5161 5464
Ekxxj@ramboll-informatik.com
Wwww.ramboll-informatik.com
Application managementBusiness intelligenceDrift og infrastrukturForretningsoptimeringGlobal sourcingIngeniørtekniske applikationerIT-arkitekturProjektledelseSocial- og sundhedssystemerTekniske it-løsninger
© Rambøll Informatik A/S  -  www.ramboll-informatik.com  -  printet 
© Rambøll Informatik A/S    CVR-nr. 41503912    informatik@ramboll-informatik.com    +45 5161 1000     Sitemap    Kontakt